Guldregn over de danske C25-direktører

Regnskabssæsonen er en god anledning til at kigge direktørlønningerne efter i sømmene. For i modsætning til tidligere, hvor aflønningen af kaptajnen på broen og andre ledende medarbejdere var en velbevaret hemmelighed, er det i dag noget, der skrives direkte ind i regnskabet. Mens der er en klar sammenhæng mellem selskabernes indtjening og markedsværdi, er billedet mere mudret, når det kommer til direktørernes lønninger. Direktørerne i C25-virksomhederne, landets største børsnoterede virksomheder, fik i alt 691 millioner kroner i løn i 2023. Disse lønninger består dog i høj grad af aktieoptioner og bonusordninger, som ikke nødvendigvis træder i kraft. Det er ordninger, der er designet til at skabe incitamenter til at blive ved med at gøre det godt – for aktionærerne. Det betyder dog også, at topchefer kan opnå en astronomisk aflønning, hvis aktien klarer sig særlig godt. Men det er fugle på taget snarere end i hånden. Det hører til sjældenhederne, at topcheferne ikke formår at gøre sig fortjent til deres bonusser. Dette har fået nogle eksperter til at kritisere lønpakkerne for at være et »tag-selv-bord«, idet det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er løn, og hvad der er bonus, som afhænger af resultatet. Med en samlet lønpakke på 95,2 millioner kroner var DSVs Jens Bjørn Andersen således den bedst aflønnede danske topchef i 2023. Det inkluderer dog også en fratrædelsesbonus. Ser man bort fra den, lød lønnen på 31,1 millioner kroner. Uden den havde Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen toppet listen over de bedst lønnede topchefer med en samlet lønpakke på 68,2 millioner kroner. Det er halvdelen af, hvad direktøren for Novo Nordisks amerikanske konkurrent, Eli Lilly, tjente. Lønnen skal sammenlignes med den gevinst, som aktionærerne har opnået de senere år. Det var i april 2021, at markedsværdien passerede 1.000 milliarder kroner. Siden da er Novo Nordisks markedsværdi steget med 3.000 milliarder kroner og er nu verdens 12. mest værdifulde selskab og har derved overhalet Elon Musks Tesla. På trods af et lunkent afkast er det Vestas' topchef, Henrik Andersen, der indtager tredjepladsen med en lønpakke på 63,4 millioner kroner, hvilket er et kæmpe hop fra 2022, hvor han fik 34,5 millioner kroner. Det bringer ham op i samme liga som Lars Fruergaard Jørgensen. Vestas kan dog ikke sammenlignes med Novo Nordisk, når det kommer til afkast leveret til aktionærerne. I det lys forekommer Andersens lønpakke en anelse generøs. Aktionærerne i Genmab har også måttet punge ud til direktør Jan van de Winkel, hvis lønpakke lød på 56,7 millioner kroner. Havde man investeret i Genmab i januar 2023, ville man i dag stå med et tab på 34 procent. Dette tab får man dog lov til at dele med direktøren, der som medstifter selv ejer 600.000 aktier i selskabet. Længere nede på lønlisten finder vi Mads Nipper, der indkasserede 18,4 millioner kroner i 2023, hvilket var lavere end i 2022. Lønnedgangen er nem at retfærdiggøre set i lyset af Ørsteds jammerår. Aktien er styrtdykket siden toppen i januar 2021, hvor netop Nipper tiltrådte som direktør. Mads Nipper har i sine tre år som topchef i alt modtaget over 63 millioner kroner i løn, mens aktionærerne i samme periode har lidt et tab på næsten 400 milliarder kroner eller 70 procent. https://www.berlingske.dk/oekonomi/guldregn-over-de-danske-c25-direktoerer